mandag den 25. marts 2013

Nspire Navigator eksempler

Jeg viser i klippet noget af det man kan med Nspire Navigator:
Dels hvordan man kan sende dokumenter direkte fra lærerpc til elevpc (dvs. uden at uploade filen), og dels hvordan man laver spørgeskemaer i Nspire.



onsdag den 27. februar 2013

Skærmdeling i matematik

Skærmdeling kan med fordel bruges i matematik, hvis eleverne arbejder med komplicerede opgaver, der skal løses med et it-værktøj.  Jeg viser her et eksempel, hvor der skal laves en del beregninger. Her kommer skærmdelingen til sin ret, idet eleven blot viser og forklarer, hvad han er kommet frem til på sin egen skærm.


Vil man se opgaver fra flere elever, kan med fordel anvende Nspire Navigator til en hurtig skærmdeling med flere skærme på skift.

søndag den 17. februar 2013

Link direkte til et bestemt tidspunkt i en youtube-video

Hvis du ikke allerede vidste det, så er her en præsentation af, hvordan man linker direkte til tidspunkter i youtube-videoer. Det burde virke i alle browsere. Min mikrofon strejkede, da jeg optog filmen, men det jeg gør er bare at højreklikke på selve billedet i youtube.


fredag den 15. februar 2013

Nspire Navigator

Jeg viser her hvordan man kommer i gang med Nspire Navigator.


Navigator er en udvidelse af matematik CAS-værktøjet Nspire, der gør det muligt at vise alle elevers skærme og desuden kan man lave opgaver og quizzer i Nspire og sende dokumenter direkte til elevernes Nspireprogram.

onsdag den 13. februar 2013

Annoter nettet med Diigo

Har du altid drømt om at tage en ordentlig tusch og overstrege netsider, skrive i margenen og gemme det hele til senere brug. Se med her:


Nå, men virker det også til Ipad? 




søndag den 3. februar 2013

Upload filer på iPad

Jeg demonstrerer her hvordan man med app'en iCab Mobile kan uploade filer med en iPad (hvilket ikke er muligt med Safari).
Det vises også hvordan man pakker zip-filer ud og hvordan man laver zip-filer med iCab. Dette er smart, hvis man retter på iPad og vil uploade til Lectio. Man sender filer til  iCab fra andre apps med den sædvanlige "open in" kommando



onsdag den 30. januar 2013

Omnipage 18

 Konverter dine pdf til redigerbar tekst!


Med dette program kan du tage dine pdf-filer og få dem lavet om til Word, så du kan rette, tilføje, klippe, etc. Programmet ligger på de stationære maskiner i de to lærerforberedelser. Spørg endelig Tom om hjælp, hvis det driller lidt.


PS: Husk, hvis det er lidt grynet, når du ser screencasts her på bloggen, kan du vælge Full Screen og i tandhjulet nede til højre øge opløsningen til 720p.

tirsdag den 29. januar 2013

Skriv på Pdf med Ipad

I klippene herunder viser jeg hvordan man bruger tre forskellige iPad apps til at skrive på pdf-filer.
Det kan f.eks. bruges til at rette opgaver (se også Sofies indlæg om Goodreader)

Pdf-notes:

iAnnotate:

Goodreader:

lørdag den 26. januar 2013

Lav dokument til pdf

Hvis man har brug for at lave et dokument til en pdf-fil (f.eks. hvis man er elev til skriftlig eksamen) kan man bruge et af nedenstående programmer (der findes også andre):
Bullzip eller Cutepdf 
Pdf-filerne fylder lidt mindre med Cutepdf men det virker på samme måde (efter installation vælges udskriv og derefter bullzip eller cutepdf i printer-menuen).

Til Mac kan man bruge pdf cups. Her er en vejledning (der også viser hvordan man laver en Nspire-fil til pdf)







onsdag den 23. januar 2013

Elektronisk retning

Jeg viser her to eksempler på, hvordan man kan rette elektronisk:

  1. Anvendelse af programmet Shortkeys til at lave tastekoder, så man automatisk kan indsætte nogle sætninger.
  2. Indsætning af kommentarer i pdf-filer (dette har Per været inde på i et andet blogindlæg)



Programmet Shortkeys kan prøves gratis i en måned og koster derefter 25$.
Vil man vide mere om elektronisk retning (herunder Shortkeys samt et lignende program til Mac), kan følgende side anbefales:


Siden handler om elektronisk retning i matematik, men værktøjerne kan bruges i alle fag.

Vil man rette i pdf, kan man med fordel bruge programmet Pdf xchange viewer, idet man kan indsætte stempler med den tekst man ønsker. Jeg demonstrerer det her:


lørdag den 19. januar 2013

Opsplit og flet pdf-filer

Nogle gange kan man få brug for at vælge sider ud fra en pdf-fil eller at flette sider fra forskellige pdf-filer sammen.

Det kan gøres med et online værktøj eller et program.

Følgende online værktøjer er gratis men har begrænsning på størrelsen (typisk  15-20 MB) af de pdf-filer man benytter:

http://pdfaid.com/pdfsplitter.aspx
Man uploader en pdf-fil, udvælger sideinterval og gemmer ny fil

http://www.splitpdf.com/ 
Som ovenfor men man kan udvælge flere intervaller


http://www.pdfmerge.com/ 
Her uploader man flere pdf-filer, der så samles til én fil


        

En kollega har gjort mig opmærksom på programmet pdf toolkit, der er gratis og kan alt det de online værktøjer kan og mere til. Der er heller ikke begrænsninger på størrelsen af pdf-filerne.
Ulempen er en større indlæringskurve idet man skal bruge kommandokoder, når det bruges.

http://www.pdflabs.com/tools/pdftk-the-pdf-toolkit/


tirsdag den 15. januar 2013

Skærmdeling

Man kan nogle gange have gavn af at kunne dele en computerskærm med en anden.
Det kan f.eks. være hvis elever har arbejdet på computer og skal vise, hvad de er kommet frem til.

Der findes mange værktøjer til hurtigt at dele skærm. Jeg viser i klippene herunder hvordan tre af dem kan bruges:

Screenleap                              Quickscreenshare                      Join me

   

Jeg har prøvet at sammenligne de tre værktøjer parvis. 

Desuden har jeg prøvet at bruge skærmdeling sammen med en spejling af en ipad-skærm. Det kan være relevant, hvis man har en stationær computer (uden spejlingsprogram) koblet til et smartboard, og ønsker at vise ipadskærmen uden at bruge kabler (ipadskærmen spejles til ens laptop, og dennes skærm sendes til den stationære pc med en skærmdeling). Det demonstreres i klippet herunder:


Den dobbelte skærmdeling er her afprøvet under rimeligt gode forhold. Hvis det trådløse net ikke er så godt (f.eks. pga. få accesspoints), fungerer metoden ikke så godt. Selv under optimale forhold må man forvente en pæn forsinkelse og en hakken i visningen.




torsdag den 10. januar 2013

Elevaktiverende rød prik

Jeg demonstrerer i klippet herunder hjemmesiden (lavet af Riley Lark)
http://activeprompt.herokuapp.com/
hvor man kan aktivere eleverne med en rød prik.
Hjemmesiden fungerer mig bekendt på alle platforme (inkl. smartphone)


Jeg har brugt to inspirationskilder:

En fysikapplet  der handler om Fermats princip for brydning af lys
Dan Meyers "three act math" - specielt eksemplet "taco cart"

Appletten demonestreres her:



Taco Cart eksemplet er kodet til en interaktiv hjemmeside af Dave Major.
Siden demonstreres her på ipad


David Wees har også lavet en version af den interaktive side med den røde prik. Han demonstrerer den og giver nogle eksempler her

torsdag den 3. januar 2013

Trådløs Ipad-visning på computer

Jeg demonstrerer her hvordan man trådløst kan få vist ipad-skærmen på en computer.
Det kan f.eks. bruges til at demonstrere ipad-apps på smartboardet eller til at lave screencasts med app-demoer.


I klippet nævnes to programmer der kan bruges.
I efteråret gjorde Per mig opmærksom på Air Server
http://www.airserverapp.com/ 
Det andet program (som er det der demonstreres i klippet) er Reflector:
https://www.reflectorapp.com/


mandag den 17. december 2012

Retning på Ipad med Goodreader

Sofie forklarer i denne video, hvordan hun med sin Ipad henter opgaver fra Lectio, retter dem og uploader dem til Google Drev, hvor hun deler rettelserne med eleverne. App'en Goodreader til Ipad kan findes her.

I filmen arbejder Sofie først udelukkende på Ipad. Det er først til sidst, hvor hun åbner Google Drev, at hun skifter til computeren.

onsdag den 12. december 2012

Filmanalyse og screencast




Afsluttede for kort tid siden et filmanalyseforløb om Winters Bone i grundforløbet i engelsk. Målet var at præsentere dem for de basale analyseværktøjer til film og sætte dem i gang med at lave screencasts. Her kunne de enten tage stillbilleder fra filmen og præsenterede dem i en powerpoint, som de så filmede, eller lave et kommentatorspor, hvor de analyserede, mens filmen kørte. Dette er én af præsentationerne, hvor eleverne valgte at lave det som et kommentatorspor. 



mandag den 10. december 2012

Subtitling the Tree of Knowledge



Jeg bad for et stykke tid siden min 1.g-klasse om at lave engelske undertekster til dette korte filmklip fra Kundskabens træ ved brug af hjemmesiden dotsub. Det var ikke nogen helt let opgave, for hvordan oversætter man egentlig "for jeg har nemlig faktisk hørt noget i den retning". Trods udfordringerne var det en opgave, der gav meget positiv respons blandt eleverne, og jeg tror på at formen kan skabe entusiasme og måske endda autencitetsfornemmelse for oversætteropgaver.

Dotsub virker bedst, hvis man på én eller anden måde kan distribuere videofilen uden undertekster til eleverne, så de selv kan uploade den til siden. Udfordringen kommer så, når eleverne skal have feedback på oversættelserne. På dette punkt har jeg ikke fundet nogen perfekt løsning endnu. Dotsub er på ingen måde den ideelle side til oversættelsesøvelser i gymnasiet, men det er den bedste, jeg har fundet.


Det er desværre ikke muligt at se underteksterne på Ipad.

lørdag den 8. december 2012

Retning af elevers screencasts

Jeg viser her hvordan man kan lave kommentarer i screencasts. Det kan bruges til at rette elevers screencasts.


I klippet laves kommentarer til klip der er uploadet til screencast-o-matic.
Fordelen med dette er at man kan se hvornår i klippet der er kommentarer, og disse vises også inde i selve klippet.

En anden mulighed er at lade eleverne uploade til you-tube, der også giver mulighed for kommentarer enten inde i klippet eller i kommentarsporet under klippet. Sidstnævnte er en fordel, hvis eleverne hurtigt skal kunne finde rettelserne, idet man blot kan skrive tidspunkterne med kommentarer (f.eks. 1:25), klikker man på tidspunktet, hopper man direkte til det pågældende sted i klippet.

Jeg har også overvejet muligheden at rette ved at lave en screencast over elevens screencast, men det fungerer ikke i praksis (i hvert fald ikke på min computer), idet man ikke kan høre hvad eleven siger på klippet i den nye screencast

torsdag den 6. december 2012

Lav din egen Jeopardy

Savner du en god ide til noget anderledes undervisning eller en sjov, men samtidig faglig juleafslutning? Så prøv at lave din egen jeopardy - det er supernemt!


tirsdag den 4. december 2012

Screencasts og retorisk analyse

Et godt eksempel på en retorisk analyse af Ronald Reagans Brandenburg Gate tale ved hjælp af http://www.screencast-o-matic.com/.




Videoen er lavet på et modul, hvor eleverne havde læst talen hjemme og markeret interessante steder i teksten. Klassen er efterhånden ved at være vant til at lave screencasts. I dette modul havde vi endda problemer med det trådløse netværk den første halve time. Når eleverne er færdige med deres videoer, uploader de dem til vores facebookgruppe, hvor jeg giver dem kommentarer på udtale og præsentationsteknik. I det efterfølgende modul ser vi alle optagelserne og kommenterer sammen på det indholdsmæssige.

tirsdag den 27. november 2012

Noter i PDF (Mac)

En lille screencast til mit danskhold om at skrive noter i PDF-filer i standardprogrammet på Mac (jeg laver én til Windows senere). Sæt gerne kvaliteten op til HD.

torsdag den 22. november 2012

Avatars i undervisningen (klik på play)


Med en avatar kan man jo altid fantasere om et lidt længere skæg.

Klik her for at downloade et worddokument med reflektioner og forløb om Avaters i undervisningen i gymnasiet.

Og så et lille tip til macbrugerne: programmet kører bedst i Firefox. Windowsbrugere burde ikke opleve problemer.

mandag den 29. oktober 2012

Links på billeder

Med hjemmesiden Thinglink kan man indsætte links på et billede.
Det kan f.eks. bruges til interaktive mindmaps.

Her er vist et eksempel:

http://www.thinglink.com/scene/317942714274414925

Det viste screenshot illustrerer, at links kan indeholde videoklip der kan vises på siden:



thinglink.com

mandag den 15. oktober 2012

Kollaborative sider

I klippet viser jeg nogle muligheder for at samarbejde på forskellige hjemmesider.


Jeg demonstrerer følgende sider:

sync.in , typewith.me   (Skriv linjevis)
hackpad.com  (Skriv i dokument og indsæt billeder)
corkboardme.com   (Skriv i felter)
drive.google.com   (Tegning - skriv i felter og indsæt og skriv på billeder)
conceptboard.com   (Skriv i felter og indsæt og skriv på billeder og screenshots)

I må meget gerne skrive en kommentar om, hvordan I har benyttet ovenstående eller lignende sider i praksis

torsdag den 11. oktober 2012

Khan Academy i undervisningen

Jeg viser i klippet hvordan man kan få overblik over, hvordan eleverne klarer sig i forskellige matematikemner


Her er hjemmesiden:
khanacademy.org
Se også følgende på siden, hvor der er en del videoer, der forklarer hvordan Khan Academy fungerer, og hvad man kan opnå med brugen:

http://www.khanacademy.org/toolkit

fredag den 28. september 2012

Screencast, Google Drev og The Great Gatsby



Jeg har de sidste uger læst 'The Great Gatsby' med én af mine engelskklasser, og jeg er i gang med at slutte forløbet af med et gruppearbejde, hvor eleverne laver en præsentation i Google Drev og efterfølgende optager den med Screencast. Grunden til at eleverne laver præsentationen i Google Drev og ikke i f.eks. powerpoint er, at de kan arbejde sammen i ét dokument, og at jeg samtidig kan følge med i processen og give dem feedback, inden de optager deres præsentation.

Jeg har lavet en opgavebeskrivelse og teknisk guide til eleverne, som kan findes her. Kopier endelig fremgangsmåden til sidst i dokumentet, hvis I har brug for en guide til jeres elever. Hvis I har nogen spørgsmål, så kan I enten skrive en kommentar i dokumentet eller skrive til mig her på bloggen.

Så snart eleverne bliver færdig med deres screencast, skal jeg nok lægge én op på bloggen.

God Weekend

Per

torsdag den 27. september 2012

Khan Academy

Khan Academy giver gode muligheder for at lave differentieret undervisning i matematik, idet eleverne kan arbejde med online øvelser i deres eget tempo og med mulighed for at få hjælp på siden.

I klippet herunder viser jeg, hvordan øvelserne fungerer



Desuden er der på hjemmesiden over 3000 videoer, der forklarer emner inden for mange forskellige fag. En stor del af videoerne er om matematik, men de andre naturvidenskabelige fag og de andre fakulteter er også repræsenteret.

mandag den 17. september 2012

Twitter


Tom fortæller her om, hvordan man kan bruge Twitter i undervisningen.

søndag den 16. september 2012

Lyd og skrift på Ipad

Der findes adskillige Ipad apps, der kan lave synkroniserede optagelser af skrift og lyd.
Det kan f.eks. bruges til vejledninger som alternativ til skærmoptagelser.
Her er en vejledning til min favorit "Explain everything" (12 kr.):

http://youtu.be/6e1wHnb0sjo

Her er en demonstration hvor man kan se ipad-skærmen:




Og her er udviklerens egen video



Gratis alternativer (kan ikke lige så meget men fine til skrift og lyd):
ShowMe, Educreations, ScreenChomp, Knowmia - teach

Smartpen

En smartpen er en elektronisk kuglepen, der kan lave en synkroniseret optagelse af skrift og lyd.
Det kan f.eks. bruges til vejledninger (som alternativ til skærmoptagelser - screencasts).




Nedenstående link viser et dokument optaget med smartpen:

http://kortlink.dk/livescribe/a9wf

Der findes adskillige demoer af smartpens på youtube. En sjov (eller måske lidt fjollet) version kan ses her:

fredag den 14. september 2012

Infuse clicker

Få alle elever i klassen til at tegne svar på spørgsmål:





Lærerversion:              teacher.infuselearning.com
Elevversion:                 student.infuselearning.com

Socrative clicker

Hvis man vil kontrollere, hvor mange i klassen, der har forstået noget stof, kan man bruge et Clicker system til at få svar på nogle spørgsmål. Socrative er et gratis online clicker system. Forskellige muligheder for brugen gennemgås i klippet.



Der er to Socrative hjemmesider:

Lærerversion:      t.socrative.com
Elevversion:        m.socrative.com

torsdag den 13. september 2012

Hvordan man Screencaster

Eleverne kan fra siden http://www.screencast-o-matic.com/ lave videoptagelser af deres computerskærm ligesom man kan se Simon gøre lidt længere nede på bloggen.

1: Start med at klikke på Start Recording i øverste højre hjørne. Programmet skal muligvis først installeres, så det kan tage et par minutter.



2: Når det er gjort kommer der et net frem. Dette net repræsenterer den del af skærmen, der bliver filmet. Nettet kan gøre større eller mindre. Det kan også indstilles til HD-opløsning, og man kan inkludere et webkamera ved at klikke på ikonet.

Når størrelsen er rigtig trykkes der på REC og programmet starter med at filme skærmen, samtidig med at det tænder for mikrofonen. Det er muligt at pause og genoptage eller at pause og spole lidt tilbage og på den måde klippe i filmen.




3: Når filmen er færdig trykkes der på done og man får tre muligheder.

  1. Puplish to Screencast-O-Matic. Filmen uploades til SOM's hjemmeside og man får en adresse, som man kan kopiere. Dette kræver at man har en gratis-profil hos dem. 
  2. Upload til Youtube. Kræver en youtube-konto. 
  3. Download som videofil til computeren. 




4: Her er den første valgt og man giver herefter filmen navn og en beskrivelse.


6: Man uploader.


6: Og når filen er færdig med at uploade får man en webadresse, hvor man kan finde sin film.


Kom med jeres idéer

Hvis denne blog skal fungere, så er det vigtigt, at I også kommer med forslag. Som jeg sagde på PR-mødet, så behøver I ikke komme med et færdigbagt indlæg, men fortæl mig i stedet, hvordan I har brugt eller planlægger at bruge IT, så finder vi i fællesskab ud af, hvordan vi formidler det. 
God arbejdslyst 
PT

Videooplæg om retorik

video

Simon laver her et oplæg om retorik, hvor han har brugt programmet http://www.screencast-o-matic.com/

Simple videobeskeder

www.mailvu.com er en side, der giver eleven mulighed for at lave en hurtig lille film ved hjælp af deres computers kamera. Eleven kan efterfølgende maile deres video eller få et link til videoen, der kan kopieres ind i Lectio. Det er et program, der er meget let og hurtigt at bruge, og som især egner sig til sprogundervisning.

Retning i Google Drev


En video om retning af opgaver i Google drev.